Slotskollegium: Samarbejde med Dronninglund Slot om studieboliger

Har du lyst til at blive student fra Dronninglund Gymnasium? Et gymnasium fyldt med en helt særlig ÅND og dokumentation for, at fællesskabet og trivslen blandt eleverne er i den absolutte SUPERLIGA… Så har du fra skolestart 2020 muligheden for at kombinere en STX-uddannelse med at bo på landets eneste SLOTSKOLLEGIUM. 

I samarbejde med Dronninglund Slot etablerer Dronninglund Gymnasium fra august 2020 et nyt Slotskollegium. Hermed kan du bo i en af Slotskollegiets kollegieværelser i selve slottets østfløj (også kaldet Nonnefløjen), medens du tager din STX-uddannelse på gymnasiet.

Hvad koster det?

Prisen for et kollegieværelse ligger, afhængigt af værelsets størrelse, på kr. 2800 – 3000 pr. måned incl. vand, varme, el og internet, samt morgenmad og frokost på alle skoledage. Denne pris gælder, hvis du og dine forældre bor mere end 20 km. fra Dronninglund Gymnasium. Hvis afstanden til gymnasiet er under 20 km. så er prisen kr. 400 højere pr. måned.

Husk, når du bliver 18 år, kan du få SU! Og du kan få SU som udeboende, hvis dine forældre bor mere end 20 km. fra Dronninglund gymnasium. Se mere på SU.dk

Tag på besøg på slottet: Klik her!

Læs mere her

Er du interesseret i at blive skrevet op til Slotskollegiet, eller er der noget, du gerne vil vide mere om, så kontakt rektor Lars Jørgensen på 98843044 eller på mail: lj@drlund-gym.dk