Musik A - Matematik A

– kunstnerisk studieretning

Studieretningsfag:

Musik A – Matematik A

Naturvidenskabelige C-niveau fag:

Biologi og naturgeografi eller kemi.

Særligt om valgfag:

Med valgfag kan du satse yderligere på de kunstneriske fag, eller du kan tone din studentereksamen yderligere i naturvidenskabelig retning.

Vælger du fransk eller spansk som 2. fremmedsprog medfører det et ekstra A-niveau fag, da studieretningen har indbygget to A-fag i sig.

 

Målgruppe/interessefelt:

På DG har musikken en helt særlig plads i vores bevidsthed. Mange af vores elever rejser derfor langt for at gå på lige netop vores musikstudieretning. Studieretningen er for dig, der er interesseret i musik, kommunikation, formidling, kreativitet og kultur. Vi arbejder med forskellige kunstneriske udtryksformer inden for musik, og du opnår indsigt og færdigheder i anvendelsen af såvel musikinstrumenter som kommunikationsformer. På grund af gymnasiets lange tradition for et rigt musikliv, spiller studieretningen en vigtig rolle i skolens brede musisk-kreative miljø og giver også et godt udgangspunkt for deltagelse i frivillige aktiviteter som f.eks. forestillinger.

Med den nye reform er der åbnet op for, at vi på DG kan udvide de faglige muligheder for elever, som elsker musikfaget. Vi udbyder derfor en helt ny studieretning for musikinteresserede elever, der også gerne vil styrke deres naturvidenskabelige evner og muligheder

Indhold:

Vægten vil ligge på musik, sprog, kommunikation, formidling, kreativitet, og kultur generelt.
I teori og i kreativ praksis vil vi arbejde med forskellige kunstneriske udtryksformer inden for musik, sprog og film, og du vil opnå indsigt i og færdigheder i anvendelsen så vel musikinstrumenter som nutidige kommunikationsformer.

Studieretningen vil spille en vigtig rolle i skolens brede musisk-kreative miljø og give et godt grundlag for at deltage i de frivillige aktiviteter, bl.a. kor, musical, revy og skuespil.

En studietur til musisk-kreative kulturcentre som eksempelvis London, Berlin, Wien eller Paris, vil være en mulighed.

I engelsk vil der blive rig mulighed for at stifte bekendtskab med litteratur fra hele den engelsksprogede verden og i tekst, film og billeder vil vi rejse til det meste af verden, hvor det engelske sprog har sat sine spor.

Undervisningsformer:

Undervisningen vil blive tilrettelagt, så du bliver præsenteret for mange forskellige arbejdsformer.

Desuden vil fagene samarbejde i tværfaglige projekter og anvende workshops og lignende arbejdsformer, hvor der knyttes kontakt til professionelle musikmiljøer.

 

 


Hvad siger eleverne?

Da denne studieretning er ny, kan vi desværre ikke bringe interview af elever og lærere, men læs under studieretningen “Musik A – Engelsk A” – så får du en ide om det musiske indhold..

Skal du være den første til at skrive her?