ÅRETS FORESTILLING

Årets store DG-forestilling Born to Be Alive spiller onsdag d. 11. og torsdag d. 12. maj 2022.

Billetsalget starter tirsdag d. 26. april kl. 18.00!

Billetter koster 80 kr. + gebyr, og bestilling foretages via dette link fra tirsdag d. 26/4 kl. 18.00: LINK TIL BILLETTER

Årets store DG-forestilling Born to Be Alive er en fortælling om livet, der går – og som lige pludselig kan føles uden mening. Vores hovedperson Ester er i krise – hun kan ikke finde sig selv i den nutid, hun lever i. Som gymnasielærer føler hun sig mere og mere fremmed i forhold til de unge elever, og hun længes tilbage til dengang hun selv var ung. Dengang var der fest og farver, dengang var der rigtig musik – og dengang var livet værd at leve.

Vi tager med hende på en tidsrejse tilbage til discoens æra, og der er bare fart og farver på.

Men kan man leve i fortiden?  Kan Ester?

Og så røber vi ikke mere, men vi lover jer et brag af en forestilling med masser af fest og farver, musik og dans. 

Forestillingen starter kl 20.00 og varer ca 2,5 time (inkl pause). I pausen kan der købes øl og vand. Betaling foregår via mobilepay.