Hjem / DG elever! / Fra DG til elev / Praktisk info / Sygdom og fravær

Sygdom og fravær

Sygdom

Følgende gælder for alle elever:

Hvis du bliver syg, skal du ringe til gymnasiets kontor fra morgenstunden (ml 7.45 og 8.10)

Du skal også huske at angive fraværsårsag i Lectio.

Sygdom gælder som fravær, men hvis du ellers er studieaktiv, så har vi naturligvis forståelse for, at man kan være fraværende pga sygdom. Man kan ikke gøre for, at man bliver syg eller påvirket af alvorlige sociale begivenheder.

Får du meget fravær af sådanne grunde, hjælper vi naturligvis.

Der er ingen fastlagt procentregel for, hvor meget man må være fraværende. Hovedreglen er, at man skal komme til undervisningen medmindre man har en rimelig grund.

Fravær

Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet opererer ikke med en bestemt procentsats som acceptabelt fravær.

I stedet præciserer den, at man skal komme til undervisningen og aflevere sine skriftlige opgaver for at være studieaktiv og dermed berettiget til at modtage SU.

Disse regler administreres på følgende måde på Dronninglund Gymnasium:

  1. Rimeligt fravær, dvs. sygdom, alvorlige sociale begivenheder, nødvendig behandling er uundgåeligt, og i særlige tilfælde kan vi hjælpe elever, f.eks. med støtteundervisning.
  2. Hvis der er tale om ikke rimeligt fravær, dvs. pjæk, ekstra ferie, køretimer og lign. må man ud over en bagatelgrænse regne med, at skolen reagerer.
  3. Der er ingen automatiske afgørelser; alle sager bliver afgjort ved en konkret vurdering efter samtale med eleven. Dog vil ferie i undervisningstiden som hovedregel straks udløse en skriftlig advarsel.
  4. Eleven kan klage til Undervisningsministeriet over rektors afgørelse.

Vi accepterer ikke såkaldt skriftligt fravær, hvilket vil sige, at alle opgaver skal afleveres til bedømmelse.

Eleven vil altid først få en mundtlig advarsel, derefter en skriftlig, inden eventuelle sanktioner iværksættes.

Scroll to Top