DG´s bibliotek
Biblioteket på Dronninglund Gymnasium fungerer som studiecenter med god plads til at arbejde individuelt eller i grupper.
Biblioteket har en stor samling af faglitteratur til hjemlån og en samling af håndbøger, der er beregnet til brug på stedet. I et hjørne i biblioteket findes en skønlitterær ”hule”. Her finder du skønlitteratur på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Der er både romaner, digte, noveller og antologier.
Bibliotekaren står til rådighed med råd og vejledning til at finde rundt i samlingen og til at bistå med søgninger, men i princippet skal du selv kunne bruge biblioteket.
Der vil i skoletiden blive undervist i biblioteksbrug på forskellige niveauer gennem hele gymnasietiden.
Bibliotekaren er også behjælpelig med at bestille materialer hjem fra andre biblioteker til afhentning på DGs bibliotek. På forespørgsel kan der også bestilles tv-udsendelser hjem til brug i forbindelse med undervisningen.
Du kan få råd og vejledning af vores bibliotekar, Carina Hydén Lauritsen på følgende tidspunkter:
Mandag og tirsdag: 8,30-13 Onsdag og torsdag 8,30-14,30
Kontakt Carina på ch@drlund-gym.dk eller telefon 96 54 12 29
Du kan søge i bibliotekets database som hedder GYMBAS. Der er link til den her på siden.
| Du kan hjemlåne materialer fra skolens bibliotek én måned. Det udlånes elektronisk via bibliotekar eller ved at udfylde en udlånsseddel. Håndbøger er mærket med rød tape kan ikke hjemlånes. |
Links
| Gymbas |
Her kan du søge i gymnasiernes bibliografiske database. Du kan søge i alle nordjyske gymnasiebibliotekers base, men kan KUN låne fra Dronninglunds gymnasiebibliotek. Skolens bibliotekar skaffer gerne materialer hjem til DG fra andre biblioteker
|
| Skolernes database - SKODA |
En kæmpestor fuldtekstdatabase med artikler fra de store danske aviser og udvalgte magasiner om snart sagt alle emner. Basen indeholder desuden store opslagsværker og indexer til brug i mange fag. Artiklerne ligger i fuld tekst, lige klar til at printe ud.
SKODA kræver et password, som fås hos din lærer eller ved personlig henvendelse på biblioteket. Du kan bruge SKODA fra alle skolens computere eller hjemmefra, så længe du er tilknyttet DG.
|
| Aalborg Bibliotekerne |
Aalborg Bibliotekerne er centralbibliotek for hele Region Nord. Her kan du finde næsten alt, der er udgivet på dansk. Der kan kun bestilles materialer hjem fra hovedbiblioteket.
Du kan også søge på dit lokale bibliotek og se åbningstider og filialer her: |
|
Brønderslev Bibliotek |
| |
Frederikshavn Bibliotek |
| |
Hals bibliotek
|
| Bibliotek.dk |
Bibliotek.dk er en samlet base for alle landets biblioteker. Her bestiller du selv materialet hjem til dit lokale folkebibliotek (og altså ikke gymnasiebiblioteket).
|
| Bibliotekernes netguide |
www.bibliotekernesnetguide.dk udvælger de bedste steder på nettet om alle emner og henvender sig især til voksne. Her er vejen til information om alverdens lande, om litteratur, film og musik, om kæledyr, sygdomme, sport og lovgivning. Brug guiden, når du f.eks. vil finde de bedste indgange til jobsøgning, samle materiale til en skoleopgave, lære dig et nyt sprog eller følge den aktuelle stjernehimmel.
www.bibliotekernesnetguide.dk indeholder links til over 4.500 af de bedste steder på nettet – både danske og udenlandske – udvalgt og beskrevet af bibliotekarer, som med deres erfaring sikrer guidens kvalitet og aktualitet.
|
| Videnskab.dk |
Nyheder om dansk og international forskning |
| |
|
| |
|