top_studievalg

Studievalg Nordjylland

Studievalg Nordjylland

Studievalg Nordjylland er et regionalt vejledningscenter under Uddannelsesministeriet, hvor der er ansat vejledere, der har en bred viden om mulighederne for videregående uddannelse og karriere i hele Danmark.

På Dronninglund Gymnasium er det Louise Ravn Thomsen, der er din lokale Studievalg-vejleder.

I løbet af din tid på skolen kommer Louise på besøg flere gange for at holde oplæg om uddannelsessystemet, om valg af videregående uddannelse og karriere, om adgangskrav, ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse mv.
Kontakt til Studievalgs vejleder

Louise har desuden træffetid på Dronninglund Gymnasium ca. hver 3.-4. uge. I forbindelse med de faste træffetider har du mulighed for at få en individuel samtale om dine spørgsmål, overvejelser og ønsker med hensyn til dit valg af videregående uddannelse, eller hvis du er i tvivl om, hvad du vil efter din studentereksamen.

I skoleåret 2017-2018 kan du møde Louise på følgende datoer:

louise_s-h

2017:

11/9 12.30-14.30; 12/9 12.30-15.00; 6/10 09.00-11.00; 15/11 13.30-15.00; 5/12 09.00-12.00

2018:

8/1 13.30-15.00; 16/2 09.00-13.30; 28/2 09.00-12.00; 19/3 09.00-12.00; 9/4 09.00-12.00; 1/5 09.00-12.00

Træffetiderne holdes i lokale 207, og du kan booke en tid på www.bookstudievalgnordjylland.dk. Her vælger du Dronninglund Gymnasium på skolelisten. Dernæst vælges den dato og det tidspunkt, du ønsker at booke, og du skal til slut angive dine kontaktoplysninger. Du får en kvittering for din booking pr. mail og siden en sms-påmindelse på dagen for træffetiden.

Du kan også træffe Louise på telefon 99 40 39 12 eller pr. mail lrt@studievalg.dk

Vejledningen er et tilbud til dig, og du er altid velkommen – også når du er færdig med gymnasiet.

Information om videregående uddannelse?
Der er mange ting, som du selv kan gøre for at få information om videregående uddannelse og erhverv. Du kan fx bruge uddannelsesportalen www.UddannelsesGuiden.dk.

Her kan du finde information om næsten alt, der har med uddannelse og karriere at gøre. Du kan fx finde ud af, hvordan forskellige uddannelser er opbygget, hvor du kan tage dem, hvilke adgangskrav de har, samt hvilke jobmuligheder uddannelsen giver. Der er også links til uddannelsesstedernes hjemmesider, hvor du kan hente mere detaljeret information om lige præcis den uddannelse, du er interesseret i.

Se mere om Studievalg Nordjylland på www.studievalg.dk/nordjylland