Vi holder 4-6 skolefester om året fra kl. 19.00 – 01.00. En af dem er skolens fødselsdagsfest der altid ligger fredagen før efterårsferien.
Årets første skolefest, i august/september er også speciel. 2. + 3.g’erne har først adgang fra kl. 20.00. Fra kl. 18.00 – 20.00 spiser og hygger 1.g’erne sammen med deres studievejleder og lærere.
Holdninger:
1. Vi synes skolefester hører til på et gymnasium. Det styrker fællesskabet og virker derfor positivt ind på hverdagen.
2. Forudsætningen er naturligvis at man opfører sig ordentligt over for hinanden, herunder undgår enhver form for mobning og kun indtager øl/vin med måde og holder sig langt væk fra stoffer.
Regler:
1. Skolens almindelige regler vedr. opførsel og samvær er gældende, bortset fra de specielle bestemmelser vedr. øl, vin og alkoholsodavand.
2. Kun skolens nuværende og tidligere elever og skolens nuværende og tidligere personale har adgang. Man må altså ikke tage kærester, venner o.a. med.
3. Alkohol: Du kan købe øl, vin og alkoholsodavand, - alt med måde. Det er forbudt at medbringe øl, vin og spiritus til festerne.
4. Stoffer: Totalt bandlyst.
5. Den enkelte betaler for evt. skade han eller hun måtte forårsage med mindre skaden er, at opfatte som hændeligt uheld. Overdreven indtagelse af alkohol er skærpende omstændighed.
Tilsyn:
Der er altid lærertilsyn ved skolefester. Professionel vagt ved døren. Du skal rette dig efter tilsynet.
Hvis de tilsynsførende lærere skønner, at du ikke på forsvarlig vis kan tage hånd om dig selv, vil hjemmet blive kontaktet, og du vil blive sendt hjem, evt. med taxa for egen regning.
Sanktioner:
1. Hvis ikke festen afvikles efter ovenstående rammer kan rektor efter drøftelse med elevrådet aflyse en eller flere fremtidige fester.