Kopiering, udskrift og scanning

Til kopiering, udskrift og scanning har vi 4 kopimaskiner. Af disse maskiner er 2 forbeholdt lærerne og de står i kopirummet. De 2 andre maskiner står i fællesarealerne og de kan anvendes af elever ved kopiering, udskrift og scanning.

Ved login på kopimaskinerne skal du anvende dit brugernavn og din adgangskode til gymnasiets netværk. Alternativt kan du hente et ID-kort på kontoret, der kan registreres til dit brugernavn. Dette køres hen over en kortlæser til venstre på alle maskiner og herved slipper du for at skulle indtaste brugernavn og adgangskode hver gang. For dette ID-kort skal du betale et depositum på 25 kr, som du får tilbage, når kortet afleveres.

Til udskrivning fra egen computer kan du logge ind på https://print.drlund-gym.dk/. På dette site er der udførlige instrukser for, hvordan udskriftssystemet kan konfigureres på din egen computer, mobiltelefon eller håndholdt enhed. Og her kan du også sende forskellige dokumenttyper direkte til printkøen. Efterfølgende skal du logge ind på én af kopimaskinerne for at modtage udskriften.