Brug af IT til eksamen

Brug af computer:
Det er tilladt at bruge computer ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener, men det er ikke tilladt at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp fx via internettet eller adgang til andre computere.
Som udgangspunkt forudsættes det, at eleverne selv medbringer computer, printer, m.v. til prøver og eksamen.. Hvis det ikke er muligt at medbringe eget udstyr - og her er den mest gyldige begrundelse, at man ikke har computerudstyr - så kan det komme på tale at låne en af skolens maskiner (se nedenfor).
Før prøven/eksamen vil der være mulighed for opstilling og afprøvning af egen computer og printer. Der vil være en itkyndig vagt til stede. De præcise tidspunkter vil fremgå af opslag.
Skolen stiller ikke IT-udstyr til rådighed i forbindelse med mundtlige prøver og eksaminer

Forsikringsforhold:
Det er jeres eget ansvar, at jeres udstyr er forsikret.

Kontakt til kontoret:
I skal ikke give kontoret besked, hvis I benytter egen computer til eksamen. Det vil langt de fleste af jer gøre.
I skal kontakte kontoret hvis I ønsker at ansøge om at låne en af skolens computere. En ansøgning skal være skriftlig og begrundet og skal afleveres til kontoret. Der orienteres om den aktuelle ansøgningsfrist.
 
Tekniske problemer:
Det er jeres eget ansvar, at jeres computer og printer virker. Vagterne vil selvfølgelig hjælpe i det omfang, de kan. Det er meget vigtigt, at I også tjekker, at jeres printer fungerer problemfrit sammen med jeres computer og løbende printer ud, så et eventuelt printerproblem ikke først opdages ved eksamens afslutning.
I tilfælde af strømsvigt, kan det blive nødvendigt at skrive videre i hånden.
Af mange grunde er det vigtigt at lave løbende back-up – både på computeren og på en ekstern disk (fx USB-stik.)